
Master Tung
Spørgsmål & Svar
Her finder du svar på ofte stillede spørgsmål om Foreningen, Tai Chi og Qigong.
Hvornår har man lært det ?Der er mange eksempler på, at ivrige Tai Chi-elever lærer en masse forskellige Former. Hver gang, de har afsluttet den sidste bevægelse i en Form, begynder de på en ny. Det er den sikreste måde at undgå at lære at forstå Tai Chi. Tai Chi-Formen, uanset hvilken stilart man træner, blev skabt som et redskab til at træne kroppen i at bevæge sig på en synkroniseret og harmonisk Tai Chi-måde for at forstå og arbejde med de grundlæggende principper. Ikke som et mål i sig selv. Læreprocessen ophører dog langt fra i det øjeblik, du har lært formen, men det er et skridt på vejen.
Herefter kommer fordybelsen. Der er ikke nogen ovre grænse for hvor god ens Tai Chi kan blive. Når et vist niveau er nået, åbner der sig en ny dimension af forståelse, som så igen åbner for nye muligheder for at opdage og udforske. Denne proces kan fortsætte resten af livet. For det er ikke kvantiteten af Former og bevægelser, der afgør, hvor dygtig man er i Tai Chi. Snarere tværtimod. Hvor det er nødvendigt de forste år af ens Tai Chi-træning at lære bevægelser og former som et redskab til at forstå de principper, der skal arbejdes med, er det senere kvaliteten af Formen, der er det væsentligste. Dette er skønheden og fascinationen ved Tai Chi.
"Livsenergi"... hvordan skal jeg forstå det... ?Livsenergi. Kært barn har mange navne. Det er de indre processer der er kroppen. Hvis de ikke er der er der ikke noget liv, og heller ingen energi.
- Karin Nyberg
Da jeg er muslim er der et par problemer når det er at jeg for lyst til praktisere kampsport/selvforsvar det kommer bl.a. når man skal ligge med panden mod jorden for det japanske flag eller ligge med panden imod jorden for sin mester... det må man ikke som muslim. Skal man gøre sådanne ting når man praktisere taichi ?Du skal ikke ligge med panden mod gulvet eller noget
som helst andet sted. Det har jeg ikke hørt om i Tai Chi. Man kalder en
bevægelse 'hilsen', idet det er den første bevægelse man gør når man
starter på at gøre Tai Chi. Det har samme funktion, som når man banker
på en dør og åbner den. Man gør tilsvarende, når man er færdig, her lukker
man i stedet for døren.
Det er rigtigt, at når man er på kursus hos mesteren, hilser man på ham.
Det kan man gøre på de forskellige måder man nu finder at det er
respektfuldt på. Almindeligvis giver jeg min mester en kort omfavnelse -
vi har kendt hinanden i ca. 20 år. Ellers når man er i den store gruppe,
nøjes man med et beskedent buk med hovedet. Alt andet lige, handler det
om at opføre sig ordentligt og hensynsfuldt.
- Karin Nyberg
Er Tai Chi en religion ? Skal man ikke lave taichi på bestemdte tidpunkter ?Det er et spørgsmål jeg støder på i andre sammenhænge. Altså: Blot fordi man får mest ud af at gøre bestemte bevægelser på bestemte tidspunkter på dagen er der dermed ikke noget religiøst i det - med mindre man gør det til det. For at noget er religiøst, dvs. en religion skal der være en gud. Det er der ikke i tai chi. At det er bedst at børste tænder inden man går i seng, er jo ikke det samme som at man lige præcis gør det på det tidspunkt, det samme gør sig gældende mht. tidspunkter. Det skal forstås som anvisninger.
- Karin Nyberg
http://lotusspark.dk