Om Tai Chi
Tai Chi/Taiji
Oprindelse
Former
Helbredet
Meditation
Selvforsvar
For hvem, hvor…
Tøj & Våben
Mester Tung
Litteratur
Links
Undervisning i Tai Chi
Den kinesiske mester Cheng Man Cheng blev engang spurgt: Hvad er den vigtigste grund til at lære Tai Chi Chuan? Han svarede: Når du endelig når til det sted i livet, hvor du forstår, hvad livet handler om, da vil du have helbredet til at nyde det.
|
På verdensplan er Tai Chi idag hurtigt på vej til at blive en af de mest populære måder at holde sig i form på - men det handler langt fra kun om fysisk træning. Tai Chi er en hjælp til at slappe af og en måde at bevare helbredet på. Daglig træning vil ikke blot forøge din følelse af veltilpashed og hjælpe dig til at klare det moderne livs udfordringer, men vil også frigøre store, kreative ressourcer og hjælpe dig til at bevare dine fysiske og åndelige evner og et optimistisk livssyn gennem hele livet.
Alle de helsemæssige aspekter af Tai Chi har man forst rettet opmærksomheden mod inden for de sidste 100 år. I dag fremstår Tai Chi for mange som et modvægt til den stressede tilværelse som vi er en del af. Du kan ikke skynde dig, når du træner Tai Chi.
Tai Chi foregår en stor del af tiden langsomt med fuld koncentration om det, du foretager dig. Tai Chi kræver og fremmer fordybelse og fokusering. Du er til stede og nærværende. Styrken i Tai Chi - både i relation til helse og selvforsvar - ligger i integrationen mellem krop og bevidsthed.
Tai Chi Chuan er også et gammelt selvforsvarssystem, et af de allerbedste, men også sværeste at mestre.
|
Der kan være mange forskellige motiver til at starte på Tai Chi: Ønsket om et bedre helbred, en smidigere krop, betagelsen af de umiddelbare, graciøse bevægelser, lysten til at lære selvforsvar, etc. Alle er de ligeværdige. De eneste forudsætninger du skal møde op med er nysgerrighed og lyst til at komme i gang. Så må tiden vise, hvad Tai Chi tilbyder dig.
http://lotusspark.dk